Anbefalinger
“Jeg begyndte i et forløb hos Annemette i en periode hvor stressen ikke ville slippe mig. Jeg kun ikke selv se hvor jeg skulle begynde, og hvad jeg skulle arbejde med. Hvad jeg kunne ændre på. Jeg var jo sygemeldt og “lavede ingenting” så hvorfor var stressen stadig så enorm stor. Jeg stressede nu også over hvordan jeg skulle komme af med stressen.
Det ugentlig samtaler betød alt for mig. Annemette tog ansvaret for processen. Jeg kunne sænke skuldrene og skulle ikke selv have overblikket. Annemette SÅ mig- hun var spot on!Annemette gav mig nogle helt konkrete forslag til hvordan jeg kunne arbejde med min stress og tanke gang. Fra uge til uge var der små opgaver jeg skulle arbejde med. Det gav mig en oplevelse af, at jeg aktiv arbejdede med mig selv. Annemette formår med sin smil og varme at gøre dig trygt og skabe tillid.”
“Min tid hos Annemette har været både meningsfuld og spændende. Hun mødte mig med varme og nærvær og skabte et trygt rum, hvor jeg følte mig set og lyttet til. Hendes tilgang er enkel, men effektiv – og altid tilpasset det, jeg havde brug for. Det har været særligt interessant at opleve, hvordan man faktisk kan arbejde med og træne sin hjerne – og hvordan selv små justeringer kan gøre en stor forskel i hverdagen. Det har vakt en stor nysgerrighed i mig og givet mig nogle helt konkrete værktøjer, jeg stadig bruger. Jeg er et andet sted i dag end da jeg begyndte – med nye perspektiver og en oplevelse af at være rykket videre på en måde, der giver mening for mig. Det er jeg meget taknemmelig for.”
“Min ægtefælle valgte, efter mere end 30 års ægteskab, at utroskab skulle være den nye vej frem, og forlod hjemmet fra den ene dag til den anden. Det blev livet ikke ligefrem sjovere af, hverken for mig, vores børn, svigerbørn eller børnebørn.
Annemette hjalp mig igennem den første vanskelige tid, og viste mig, at min ufattelige vrede var fuldt berettiget. Der var ikke noget “det kan man ikke” eller dårlig samvittighed over ikke at være “pæn”. Annemette hjalp mig ikke om på den anden side, men hun hjalp og støttede mig på min vej igennem alt det forfærdelige der var sket. Hun vidste præcis hvad hun skulle sige og ikke sige, og gav mig redskaber jeg kunne arbejde med mellem samtalerne.
Jeg ved ikke hvor jeg ville have været i dag, hvis det ikke var for Annemette. Men bestemt ikke hvor jeg er nu. I dag har jeg formået at tilgive min ægtefælles utroskab og valg, og den smerte det har forvoldt i hele familien, og derfor har jeg kunnet slippe det der var engang. Det har stadig konsekvenser i mit liv, men det er jo sådan det er med meget af det vi foretager os. At tilgive får desværre ikke konsekvenserne til at forsvinde, men i dag kan jeg sige: “Jeg er villig til at leve med smerten og konsekvenserne af dine valg, og jeg giver slip på dig så du kan leve dit nye liv.” Jeg tvivler på at jeg så hurtigt ville være nået dertil hvis ikke Annemette havde fulgt mig ind i smerten, og vist mig at det var okay at have det som jeg havde det.
Med fare for at lyde som noget fra floskel-ordbogen, så er Annemette guld værd.”
